Startside Nunchaku-Do Klubinfo Kontakt Links

Sikkerhedsnunchaku

Nunchaku-Do's historie

Begyndelsen
Den helt præcise historie bag nunchakuen er ikke kendt. Men man har en idé om, at nunchakuen oprindeligt blev brugt som et landbrugsværktøj - enten som et sejl til at banke korn eller som et hestebid. Under det 13. og 14. århundrede var der stor immigration af kinesere til den japanske ø Okinawa.

De fleste af kineserne slog sig ned i byen Kumemura. De mestrede mange forskellige kampkunstarter, og en af dem var brugen af et særligt våben. De kaldte våbnet "shuang chin kun" og "shuang tse". Det japanske folk blev meget interesseret i netop denne kampkunst. Mange flyttede til Kumemura for at lære denne fascinerende form for selvforsvar. Senere blev mange af teknikkerne indført i japanernes egne kampkunstarter - og med tiden ændrede de også navnet.

Japanerne begyndte at kalde våbnet for "Nunchaku". De ændrede også formen af våbnet. Den kinesiske udgave bestod af to runde stave forbundet med en kæde. Japanerne ændrede dette til to ottekantede stave forbundet med en snor. Denne udgave eksisterede igen i mange forskellige udgaver.

Vesten får øjnen op for Nunchakuen
I starten af 70'erne blev vesten konfronteret med film, hvor den legendariske Kung Fu helt Buce Lee brugte et fascine-
rende våben: Nunchakuen.

Med denne Nunchaku lignede Bruce Lee en uovervindelig maskine, og effekten af dette håndvåben var uset tidligere. I alle europæiske lande blev filmen en kæmpe succes, og der kom en stor efterspørgsel for de asiatiske kampkunstarter. Men specielt nunchakuen blev ekstremt populær.

Popularitet havde desværre også en negativ side. Nunchakuen blev ofte anvendt til gadekampe og meningsløs vold. Mange unge mennesker bar en nunchaku også selvom de ikke anede, hvordan de skulle bruge den. Blandt almindelige mennesker blev våbnet kendt som "kvæler stave" - et meget misvisende navn da våbnet primært er et slagvåben.

Forbud i Europa
I Holland indsamlede regeringen information om historien og oprindelsen bag nunchakuen. Men det Hollandske Budo Forbund (bestående af Judo, Karate og Taekwondo) kom til at vejlede regeringen forkert. I følge Budo Forbundets mening var nunchakuen et "aggressivt våben" og det var ikke anerkendt i Holland som en Orientalsk kampkunst. Men nunchakuen var del af mange japanske kampkunster inklusiv karate, så forbundet havde lavet en stor fejl. Den Hollandske regering gjorde nunchakuen til et ulovligt våben i Holland og senere fulgte det meste af Europa dette eksempel.

En ny begyndelse
Tingene ændrede sig heldigvis da Milco Lambrecht fra Amstelveen i Holland vandt et stort kampkunststævne hovedsageligt grundet hans færdigheder med nunchaku. Fra den dag blev grundlaget for det vi i dag kender som Nunchaku-Do etableret. Milco Lambrecht samlede nunchaku eksperter fra hele Holland for at udforske mulighederne i dette spændende våben. I løbet af kort tid havde en lille gruppe entusiastiske mennesker kun en ting i hovedet: At udvikle en officiel og uafhængig sport omkring nunchakuen.

Instruktører blev uddannet og der blev afholdt store stævner. I 1987 blev det hollandske nunchaku forbund (SNN - Stichting Nunchaku Holland) stiftet. Den gule og sorte sikkerhedsnunchaku fra SNN blev lovliggjort og er den eneste lovlige nunchaku. I 1996 blev WNA (World Nunchaku Association) grundlagt, og den dag i dag er der 13 nationer med i WNA.

Nunchaku-Do i Danmark
Sporten er kommet til Danmark, hvor Jacob Christensen i Risskov er hovedmanden bag opstarten. Han er chefinstruktør for Risskov Nunchaku-Do Klub og arrangerer bl.a. instruktør-B kurser. Her kommer top-instruktører fra Holland og uddanner fremtidens danske Nunchaku-Do udøvere.

Læs mere om instruktør-B kurserne under bæltesystemet.

Discipliner

Basis

Bælter

Historie

Lovgivning